2g2
Niende Forelæsning.
§. 169.
Saafremt man i Steden for at legge Kuglen over Ski-
ven ABC paa den nylig omtalte Maade, ffruer en Gaffels
med to smaa Grene udi k saaledes fast i Brettet, saaTraa-
den dge (forlanget om nodig gwres) og lagt ind imellem de
smaa Grene af Gaffeln udi F, bcer Kuglen e, imidlertid at
den selv er fast udi Da saa lange Skiven hviler, ligger
e tilligemed Traaden eg i Vertikalen. Saasnarr derimod,
som Skiven drives om, stiger den op over Vertikalen fra r,
f. Ep. til b, alt hmere og hmere, eftersom Hastigheden i Ski-
ven og Gaffeln bliver stsrre og storre, indtil den i c omsider
bliver horizontal og parallel med Skiven, naar Tyngden og
den centrifugale Krast, som foraarsages af Hastigheden eller
Bevægelsen paa Siden, hceve hverandre fuldkommen. Bli-
ver Hastigheden af Skiven derpaa mindre, synker strar Ku-
glen noget ned iglen imod Vertikalen, og det saa meget mm>
som Hastigheden i Skiven bliver mindre til.
§• 170.
Hvad Centri- Ester denne Forberedelse ville vi ordentlig foretage os
Natmem^ " ^den Lårdom om Centrals rasterne. Da man NU strap seer,
hvorfor de have dette Navn. Derfor nemlig, fordi de be-
standig drive den bevcrgede Ting paa den ene Side fra, paa
den anden Side til et fast Punkt; nemlig tit og fra C. TJX» F.6.
Dersom man Derfor, i Steden for Tyngdens, forestiller sig en
virkende Krast i Naturen, der bestandig driver imod Centret og
ind til det, saa at om den alene virkede, Legemet i A i
Folge