Om Central-Krcesternei cirkulcerBevcegelse. 28z
Folge af den bestandig maatte falde imod dette Center, saa fo-
restiller man sig det, hvad man i Naturen kalder vis Centri-
peta, eller Centripetal Kraften. Thi man kan bevise uimod-
sigelig, at der ere saadan«e Krcefttr i Naturen, som altid og
idelig drive Tingene i Verden imod visse Punkter; det er ved
dem at de store Bevægelser i Verde« ffee, og af dem er Tyng-
den, den Tyngde en med, som vi i det forrige have talt om og
forklart. Den driver altid imod et vist Punkt, imod Jordens
Center, og dette er, hvad vi kalde i den almindelige Tale
med det Navn, at Tingene falde.
§. 171»
Ligesom Centripetal-Kraften, ester det nylig sagte, dri- Hvad Centrb-
ver alle Tingene imod et vist og fast Punkt, saa er Centrifu-§^^^
gal Kraften det Navn, som man giver den anden/ den, som
kommer as den Hastighed eller Fare i Tingen, hvormed den
bevceger sig fort efter Tangenten AD, men man maa meget
vel agte, at CentrifugalKrasten er el Hastigheden selv i A,
men at den alene af denne Hastighed bliver til, thi dersom
Ae er en liden Cirkel Bue, saa liden, at dm fast kan ansees
for en ret Linie, da kan man ved den forestille sig den hele
Krast, som driver hen ester Tangenten, inddeler man denne
i de to andre Side-Kmfter, Ag og AB, da er Ag = Bx
den Deel af Kraften, som kan kaldes Central, eller som dri-
ver fra Centret, da AB derimod forestiller Hastigheden selv.
Nn 2 §.1724
V