SmCentral'Krcrsterne i cirkulcerBevcegelst. 291
maatte Maanen blive ved bestandig at bevcrge sig i Cirkel Be-
vcegelft omkring Jorden, uden enten at kunde nærme sig den
eller gaae längere fra den. Hvilket vi i det folgende endnu
fuldstændigere og almindeligere ffulde forklare.
§. 184.
Man seer heraf, hvad der udfordres til, at Legemerne I hvad TM-
kunde bevcrge sig i Cirkler, til hvis Centrer <E<ntripetah$raf*^«^brevnc
ten driver. Der udfordres, at den Kraft, som driver Ul^gemer beM-
' ' ve Cirkler
Centret, eller Tyngden, maa overalt den hele Bevcrgelse igien-
nem vcrre saa stor som Centrifttgal-Kraften, eller den Krast,
der driver fra Centret. Og da dette ikke steer §. 18o, uden
saa tidr font Legemet r Begyndelsen af Bevckgelsen kastes ud
perpendikulär paa Halv-Diametern imd den Hastighed, som
ved dm til denne Distance svarende bestandige Central-Kraftes
Drift kan vindes ved Faldet igiennem den halve Halv Diame-
Ler; saa er dette Tilfalde af Hastighed og det eneste, i hvil-
ket i den Hypothese af bestandige Kræfter Cirkler kunne öe-
jkriveö.
i8).
Bevckgelsen i Cirklen er derfor altid ettsdan, Hastighe-
den aldrig storre eller mindre, fordi begge Central-Klnfterne
ere altid i sig lige store og virke ester imodsatte Direktioner en
imod den anden.
So 2
§a86.