Om Pendulernes koniske Bevcegclse. zvz
derer, som Quadraten af Hastigheden. Folgelig, om den Heide,
igiennem hvilken, ved at falde, denne Hastighed kan vindes, kaldes
V. er Central-Kraften i lige store Cirkler altit) =z V, og dersom den
halve Diameter i Cirklen kaldes da er den Heide, ved at falde
igiennem hvilken en Cermisugal-Kraft, faa stor som Tyngden, kan
vindes---^, §. 18 O. Forel. Dette er det Maal, hvoraf alle svrige
CeiUrifugal-Kræfter i deres virkelige Stsrrelst kan bestemmes.
§• 145.
Dette forudsat, er intet lettere, end at bestemme, hvad Ha- Ar bestemme
fiigheden maa vcere, paa det at et Pendul AC kan bestandig blive ved E^Beva-'
at rulle om i koniff Bevægelse i den Cirkel GED, uden eliten at*
gaae længere ud fra, eller at falde nærmere ind ril Axlen AB. Man
har alene nedig ot bestemme Central-Kraften C/ paa tvende adffillige
Maader, den ene af Bevægelsens geometriske, den anden af Bevck»
gelsens physiffe Beffaffelched.
Hvad den forste angaaer, da om CZ> "g, C fzzz c,
BC = b, da er AB: BC =gf:/C\ Alrsaa bliver a\ b=g\
- c, hvilket er den geometriffe Bestemmelse as Central-Kraften.
ft
Den Physiffe bestemmes deraf, at , (see An-
merkningen til §. i 87- Forel.). Ved x forftaaeS den ftgte Heide, ved
at falde igiennem hvilken den Hastighed vindes, font net op behoves
for at den koniffe Pendulets Bevægelse altid kan ffee i Cirklen CED<
2grx hff b1 . f ..
Fslgelig er og x = -, soni er den Heide, ved at
falbe igiennem hvilken, den sidst omtalte Hastighed net op viudeö; hvi^
ke« derfor bliver = §* 17* 1