Si'tte Tillæg.
i
-Ä
lit
302
x O*®» «S&»
dillernes koniffe for at gaae videre til at tale om Centrifugal Kræfternes Beskaffenhed
eller hvirvlende. . £ f ,
Bevægelse. 1 de hvirvlende Penduler, t de nemlig, pm hengelide 1 et fast Punkt
drives om med en koniff Bevægelse, siden vi ikke ville videre handle
om Bevægelsen over de legemlige Superficer.
Er da (Taf. IX. Fig. 9 ) AC en Traad med et Lod i Enden
fæstet fast udi A, og Traaden AG fuldkommen spendt af Loddet eller
Tyngden; da er det klart, at naar den hengte, tvungen alene af Lod-
det, segle den det nederste Sted udi 8, eller hengte efter Axlen af
Keilen AB, siden de tunge Ting altid synke, saa dybt som de kunde.
Saafrenu derimod at AC drives med en Hastighed, veed man , at
Traaden med janit Loddet stiger og bevæger sig omkring Superficen af
en Keile Cfs O A., hvis Strkel CED Loddet beskriver. Io stærkere
Hastigheden bliver, desto hsiere stiger Loddet: Det er denne koniske
Bevægelse i Pendulen, som vi ville betragte.
Ml
§• 143.
I denne Henseende maa vel agtes, at Tyngden under Bevæ-
gelsen bestandig trekker Loddet efter Direktion af Vertikalen eller efter
Ck Centrifugal Kraften derimod, som altid driver i Diameterns
Direktion, trekker ester /C. Altsaa, naar i Parallelogrammet
fCbg, Central-Kraften sorestilleö ved /C og Tyngden ved da
forestiller Diagonalen Cg den Kraft, hvormed Traaden spendes mev
forenet Magt af begge disse Kræfter.
§. 144.
Man kan agte, at da Central-Kraften, efter hvad nu faa oste ed
Aa2
bleven sagt er som 7^, faa den altid i den samme Cirkel er som Aa,
* , det