Sm Nytten af Central-Krasterne. z i z
physisse og moralske. En af de Ting, hele Verden haver an-Sted ved fin
feet met) den storste Forundring, er, hvorledes det funt>ef"ut 'M"i0
ffee, at Jorden kunde blive, bestaaende paa sit Sted, uden
at falde. Jeg vil ikke tale om, hvor urimelig dette Spors^
maal er, da som man seer af det foregaaende, Tyngden alene
er i Delene af Jorden, og ikke i den hele Iord selv, samtlig
Jordens enkelte Dele, hvad heller de ere store eller smaa, Lyn-:
ge imod dens Centrum , den hele Jord derimod haver ikke
Tyngde (nemlig imod sit Centrum), de« haver alene Inertis
saa alt hvad man i den Henseende af pyr Uvidenhed haver op;
digtet for at hindre Jorden i at falde, enten ved at antage,
at den svommede t Vande, eller som de gamle Folk og de i
vore Tider Uoplyste enten havetamkt, eller endnu tanke, at
Jorden blev b aaren paa Stotter, eller af Aandek, etter font:
en uoplyst Gudsfrygt haver vildet paastaae, at Jorden blev
holdt paa sit Sted as den Almægtiges Haand selv ved et umid-
delbar Mirakel, er for den, som forstaaer de forste Grund*
Lårdomme af Physik og Mekanik, ikke uden lrgesaamarrge
Beviis paa Uvidenhed. Den hele Jord haver ikke uden
Jnertie, og Inertiens Hoved-Sag er aldrig at forandre sig,
men alene at blive paa sit Sted, om intet udvortes driver den
ud af samme.
§. 196.
Derimod synes det langt vanffeligere at begribe, hvor- HvorforePia-
,, . a neterne altid bli-
ndes de store hrmmelfle Legemer, de, som vr kalde Planeter; ve i de samme
de, hvilke i alt ere fom vores Jord, kunne blive ved indtil H___'°9t'vcl
, ■ ; Rr uctldelige