_______
324 Ellevte Forelæsning.
«festerQuadra-i det foregaaende antaget som en pyr Hypothese, at den toa
»en afDisrancen r.wÆ _ __ _ ,. a
fra Jordensaf i de storre Dtsiancer fra Jordens Lenrer efter Quadraten
Center ronecrt^ ^atlCCH forfm«i Men nu sees oiensyttlig, tit hvad vi
i denne Henseende have sagt, ikke er en pyr Hypothese, men
en nodvendig Folge af de store Naturens Love, som bestemme
Central-Krcrftertte i Almindelighed, folgelig og Tyngden, til
ar virke ester den forkeerte Forhold af Distancerne sraKrsf-
rernes Center forkeert.
§. 209.
, H Plane- Saa vidt vi kunde folge Naturen ved Iagttagelser, finde
Tnntzkr imod M bcvfov i o((c legemer en virkelig Tyngde. EvleU er del
Emlm?"N^re Legeme, som sidder i det falles Brende-Punkt, hvilket
r-;n!otot)cma[(e Planeterne beffrive. Imod Solens Center tynge de
olle, efter den Lov som Quadraten af Distancen forkeert, saa
den samme Tyngde imod Solens Center findes i dem alle.
Det er. De soge samtlig at falde ind imod Solen, ligesom
de Ting, der hos os kastes i Holden op over Jorden, falde
igien ned imod dens Center, og, om intet hindrede, virkelig
fortsatte Bevagelsen lige ned til dette Middelpunkt.
§. 210.
Dm §->»»<- Men denne almindelige Tyngde er den virkelig i absolut
Kraft, som c*rv . <■ ,
verMaonen, bc- Storrelse den samme, som Tyngden her hos oö, eller er den
SmmVfrø 6en ak,,c proporiionrrt? Man beviser, ar den tv vm selv-
og det er upaatvivleligt, at den Central-Kraft, som
mndff« -st«r driver Maamn om i sin Bane, er dcn selvsamme Tyngde,
som