Om Bevoegelstns Hindring i flydende Materier. 401
dens naturlige Love endnu iblant de Ting, som fremdeles
notere bor undersoges. I sa?r, saa tidt som den flydende
Materie i alle sine Dele ei er af samme Tykkelse, men denne
fidste er i adskillige kag adffillig, saaledes som i Luften. I
dette Tilfalde kommer det et alene an paa, at vide i.hvad
Forhold at Modstanden staaer med Hastigheden; men des-
uden, hvorledes Modstanden voxer eller tager af i Henseen-
de til Inertiens storre eller mindre Mængde i disse adffiliige
Lag. Men, endfliont at disse Love langt fra ikke ere ret be
kiendte, faa viser dog Erfaring, at den Hypothese afModstand,
der satter samme proportionert Hastighedens Quadrat, tw
mer sig temmelig til den sande Luftens Modstand paa maade
lig store Distancer, naar Hastigheden er nogenlunde anseelig.
§- 243.
Antager man den flydende Materie, der staaer imod, Wit*
som al vcrrc overalt lige tyk; fslgelig og, som den, bet pttrctw*” ««»=
overalt samme Modstand, naar Hastigheden er den samme in”»
der Legeme, som bevagcr sig imod den. Da kunne i Hen-
ger pg rmod
seende til Bevægelsen adffillige Tilfalde ffillesfra hverandre,^» flydende
hvoraf den iimplefte er den, at et Legeme betragtes som atviegivmHastig
bevcege sig imod den flydende Materie med en det engang^'
meddeelt Hastighed, uden ar drives af andre Krcrster, end
af sin Hastighed alene. Det forstaaer sig selv, at Modstan-
den da altid sverkker Bevægelsen; var den overalt bestan-
dig og faa stor som Tyngden, er der ingen Tvivl paa, at jo
i dette Tilfalde Hastigheden paa samme Maade maatte ved det
Eee Flyden-