402 Flettende Forelæsning.
Flydendes Modstand tabe sig, som naar et Legeme stiger cP
efter med en vis given Hastighed, men bliver imidlertid idelig
drevet ned efter af Tyngden; i hvilket Tilfcrlde det d kunde
igiennemlobe et (terre Rum, «nd bet er, ved at falde igien-
nem hvilket, den Hastighed, som det begyndte ak bevageS
med, ved Faldet kunde erhverves.
§- 244-
T-z-i dm h-K Men det,,som hn maa synes besynderligt, er, at Ud-
L'imudregningerne vise C), at faa tidl som Modstanden er som Qua-
nemetu?n!?eHgtt>valcn Hastigheden forkeert, kan i dette Tilfalde i flyden'
Rum, med min-Materier som staae imod, Bevcrgelsen ikke tabes uden i
dmlrmmw-en uendelig Tid og igienncm et umdeligl Rum. Man kevi-
stSn fniser i Almindelighed, ak det selvsamme altid maa have Sted,
Qoadrai-R,- ,aa tj6t fom Modstanden letter sig efter en Hvide af Hastighe-
den fterrc end Quadraten, og ikke det alene; men er Mod-
standen som Hastigheden, labes endda ikke Hastigheden, uden
paa selvsamme Maade. Tiden, hvori hele Hastigheden kåber
sig, bliver virkelig ikke endelig, med mindre at Modstanden
rettet fig ester en Hvide af Hastigheden, som er minvre end
dens Quadrat-Rod. (")
§. 245.
Dette stemmer vel ikk« ganske med Erfaring, imidler-
tid kan deraf dog ikke flutles, al de foromtalte Hypotheser
vig«
(*) See Tillægget §. 208» 209.
(*) Alt bevises i Tillægget fra §. 209 - 220.