Om Bevægelsens Hindring t flydende Materier. 40z
vige saa overmaade af fra den rette naturlige, saa de ei skulde
kunde bruges. Thi Aarsagen, hvorfor Hastigheden ikke ta-
ber sig i de foromtalte Tilfalde, naar de« bliver meget liden,
er, fordi at Modstanden da, saa at sige, forsvinder. Des-
uden er det 1 Luften vanffeligt at bestemme ved Erfaring, om
et Legeme af samme Tyngde, som Luften selv, kan given
Hastighed bevcrge sig i dette Element uendelig langtz eller ,
ikke, naar det ei under Bevægelsen blev drever af anvre Kr«s?
ter end af sin Hastighed alene. I Vandes derimod eller t -
de tykke flydende Materier er det altid viM at Bevrrgelsen af ,
de i dem udkastede Ting, hvilke ere af samme specifike Sw
de som de flydende Ting selv , 4 fort i det uendelige,
men at den endog taber sig paa maadelige Rum. Dette sidste
stemmer vel ikke med Theorien §. 244. saa noie, som det ffulde;
men desuagtet bliver det dog altid vist, at de samme Udregnin-
ger, som vise, ctt Bevægelsen bor vcrre uendelig, saa lcenge som
den Forhold, der er.imellevr det Flydendes Tykkelse og det
igiennemlobne Rum er endelig; ?d-lamme vise (*), at i over-
maade tykke Materier Hastigheds ei alene maa tabe sig over
endelige, men endog over meget sPaa Rum.
§. 246,
For at forstaae dette saa meget dest^edr^ Ditte vi Maade at
’ ' ' stemme Mod-
ydermere agte, at det i disse Udregninger, som t alle avne, standens Swr-
er det tydeligste og beste, at bestemme Kraftmie af
Eee 2 den
'*) See Tillægget §. 210.