S mBevægelsens Hindring i flydende Materier- 427
anseeligt Rum, saasnart som Modstanden er omtrent blevet
af samme Skorrelsr som Tyngden.
§. 251.
Deraf sees ydermere, at om Tingen« i Begyndelsen af I hv«d Til«
. fælde at Tingen«
Devcegeljen have en vis Hastighed, hvormed at de falde ned ved Faldet langt
efter, da kan den vsre saa stor, «t Tingen, langt fra at
drevet idelig med storre Hastighed ned ester af Tyngden,
imod taber strax af sin Bevægelse. Thi detttl maa altid have have.
Sred, faa tidt som den Hastighed, hvormed at Tingen be-
gynyer fit Fald, er storre end den storste Hastighed, hvilken
kan vindes ved Faldet, eller, (hvilket kommer paa et ud) naar
den til denne Hastighed svarende Modstand er storre end Tyng- x.
den eller den bestandige Krast, som driver Legemet ned efter.
§• 252.
Beffaffenhederne af Falvet ere derfor langt anderledes, I h»»d Tilf-l-
naar Bevagelsen fleer i en flydende Materie, som staaer imod, givneRkgler for
end naar den ffeer uden al Hindring, saaledes som vi i
soregaaende have betragtet den. Hastigheden retker sig
fra ikke her, som i den ftieBev«gelft,,eft^r Huadrat-Roden af fom
den igiennemlsbne Hvwe, en eneste Tilfald« undtagen ('), »aar
nemlig baade den flydende Materies Tykkelse er Kvermaade li«
den,ogd«n Heide, igiennem hvilken Faldetudcn Hastighed t Be-
gyndelsen fleer, er meget ubetydelig imod den, som svarer til den
Hastighed, imod hvilken Modstanden i Luften er faa stor fom
Tyng- (*)
(*) See Tillægget §. »27.