kP
Fiortende Forelæsning.
Tyngden. Dette er Aarsagen, hvorfor »i, uagkt kuftcnS
Modstand, i Machin-V<rsenet allid kunde »den kiendelig For-
skiel giere Brug af alle de Sætninger, som vi forhen have
keviist for den frie Bevcrgelse. Fordi vi da altid ere fast i det
Tilfalde af denne sidste Hypotheft. I store Fald og Bev-rgelftr
derimod er Beffafftcheden en langt anden. De for den frie
Bevagelse givne Regler finde da ikke mc«r Sled.
« §- 253.
Det tredieTilf«lde, som i den retlinede hindrede Be-
«t Bevægelsen, . '
naar LegemernevLkgelse fortiener at eftertankes, er; naar Legemerne stige
Materier, som^^d vtffc givne op efter, og sovmindskes dersor
ambr«mefafttt,i Cere6 Bevegelse ikke alene af det Flydendes Modstand,
H-stigh-dm. men endog af Tyngden, der driver ned efter i en Direklion,
som er Bevægelsen imodsat, saa ttdt denne steer i Vertika-
len, som vi her antage det. Thi da bliver den hele hindren-
de Kraft—F + Hvoraf sees
At i flydende Materier, som (laae imod, steer Beta-
gelsen, i Henseende til Faldeks og Stigningens indbyrdes
Henseender, heller ikke som i den frie Bevagelse. Thi i den
hindrede Bevcrgelse maa nodvendig Tiden af Stigningen, 1'1.1=
vel som Heiden selv, hvortil Legemet stiger, blive mindre
«ud Tiden af Falvet og det ved dette sidste jgiennemlobnc
Rum, naar nemlig Hastigheden i Enden af Faldet og i Be-
gyndelsen af Stigningen er den samme.
§- 2)4-