Bevægelsens Hindring i flydende Materier. 409
§ . 254-
bliver i Bevægelsen op og ned efter ltlighe- Id- h>nb«t
, „ , r. «<. rr w stvdende Tintz
den altidmmdreidel sig tyndere, end t de t stg tykkere flydendehindres Vevce--
' gelsen mindre.
Materier, som let sees; fordi 7 bliver i de forste en ulige-nd i de tykkere,
mindre Swrrelse end i de sidste.
§ . 255.
Ligeledes bliver Virkningen af Modstanden altid mindre Saa og i Wem
(alt for Resten lige) paa Ting af storre Tyngde under sammele dls!
ydere Omsosb, end paa de lettere; fordi de forstes hele
vsgelse, eller det t dem, som faaes ved at multiplicere Hastig-M mmdre,
heden med Massen §.27, bliver storre end i de sidste. Er Tyng: dm M-es af t>t
den den samme under samme ydere Omsvob, men Legemernetvnt>1
derimod, som bevceges, as ulige Storrelse, da tabe i den sam-
me flydende Materie de mindre Ting snarere deres Bevægelse
end de store, fordi at Modstanden er Overfladen eller Diame-
terns Quadrat i ligedanne Ting; deres hele Krcester derimod,
for faa vidt, som at de beroe paa Massen, ere Kubik-Indhol-
den proportionerte.
§ . 256.
Faldet over de krumme Limer er ligeledes udi flyden- I Faldet over
m ~ rr de krumme Li-
de Matener, som staae imod, af en langt anden Beskaffen-mer bliver Ha-
hed, end i den uhindrede Bevægelse. I seer er det betyde- ne-
ligt, at i det forste Tilfalde i §.249, (T.XII.F.i.) naar Faldet M
steer over den krumme Linie AB, hvis horizontale Tangent
«ri B> da voxer ikke Hastigheden hele Linien AB igiennenr
Ffs indtil