Bevægelsens Hindring r flydende Materier. 411
Hastigheden af Bevcrgelsen overmaade liden, saa den Mod-
stand af Inertient hvilken er som Quadraten af Hastigheden,
i disse Forsog aldeles ikke hindrer. §. 247. SaafremL
man vil nuene, at derimod den Modstand, som kommer as
TenacLteten, ffulde huiDc giore disse Forjog utilforladelige,
va er det beviist (*), at endffwUt Cykloiden taber sin isokrone
Egenffab i den Hypothese, da Modstanden er som Quadra-
ten af Hastigheden, beholder den dog denne Egenffab lige
fuldt, naar Modstanden ei er uden Hastigheden proportionere,
og udi alle de Tilfalde, da Modstanden kunde ansees som at
vcrre bestandig.
§ . 258.
Den krumlinede Beocrgelse er ligeledes aflangt anden De udkastede
w . Ting beskrive i
Beskaffenhed 1 flyvende Matener, som staae imod, end t den gydende Mate-
sne og uhindrede Bevcrgelse. Drives for Ex. de tunge Ting jmodesm-Qna-
ned efter af Krafter, som paa Tyngdens Maade virke efter
varallele og vertikale Direktioner, da bliver den krumme Li- raboler, men
* . „ res sande Bane
nte, som de udkastede Ting bestride, langt fra ikke en Para- nærmer sig til
bol, men en langt anden finte (**). I Luften, betragtet som ^Linier^af de
en tynd flydende Materie, hvis Modstand er som Hastighe-^cre ordener,
dens Qliadrat, bliver den Linie, som ncermer sig til de udka-
stede Tings sande Bane, en Linie af trebie Orden, og om
man vil nærnu sig den endnu meer, da en Linie af sierde. I
alle andre Ordener kunde algebraiffe Linier findes, som na?r-
______________________________Fff 2_____________________me
(1) Neutons Princip. Philofiph. Lib. 'l.Sefl. VI. Prop. 26.
(** ) See Tillægget §. 260 - 275.