Om Mekanikens almindelige Grunde. If
ligesaa stark; faa at om den i forste Oieblik ei'soraarsager en
Bevægelse, foraarsager den den aldrig, med mindre at.de ud-
vortes Omstændigheder forandres.
§. 19.
Saa tidt derimod, som udvortes Aarsager ei ere Bedce- De foraarfage
Htlsen imod/ foraarsages den altid ved ve trykkende Kræfters gelse
Virkning. Bevlrgelsen "voxer lidt efter lidt, og fra at have^ Mer imod,
varet i Begyndelsen liden, bliver den kiendellg og endelig an-
selig flov, om Trykningen bestandig varer ved. Derved
faaer Materien Fart (vim infitam) og levende Kreefter, som
imodsatte Trykninger kunde tilintetgiore paa samme Maade,
som de for bragte den til Veje.
Jeg taler her om Pressionerne, saaledes som Naturen Et andet Slags
tilveiebringer dem, hvilke altid ere vedvarende, som de afTr^nmd?r*
Tyngden. Men i Mekanik, for saavidt, som man i den tilli-
ge afhandler Statik, behoves endnu at betragte et andet
Slags Trykninger, hvilke ikke i og af deres Natur kunde
virke uophorlig, som for Ex. Menneskenes og Dyrenes Krcef-
ter. Men da disse hore altene til Statik, og vi i den egent-
lig saa kaldte Mekanik ikke handle om andre end de naturlige
Kmfter, saa ville vi her paa dette Sted derved ikke opholde os.
2O.
Da Virkningen af de trykkende Kraster deler sig Dm farmn
. , Q Tryknings
snsdan over alle Matenens Dele, saa er det klart, nt Virkning er i
Virkningen af en og den samme Trykning paa ad-
ffillige