i4 Fsrste Foreksesning.
lige Bevcrgelse i denö store, og en idelig Drift til samme i denS
mindre Dele; alt det nemlig/ som vi kalde med det Navn af
Tyngde, altid over en uophorlig vedvarende Trykning. Man
maa derfor agte, at de trykkende Kroefter ere under flg i
samme Forhold, som de Dirkninger, de foraarsage paa
hvad der staaer imod, udt lige store Tider.
§. 18.
Hvekltdes te Egentlig betragter man de trykkende Krcrsters Tryk-
eller Pression, ikke som andet, end det, der staaer paa
allene en uendelig liden Tid. Derimod fornyes den hvert
Oieblik igien uden Ophsr i Lobet af Naturen. Saaledes
tynger en Ting paa den anden bestandig. Vi dele Virkningen
i Tankerne, den varer uophorlig ved i Tingene selv; fuld-
kommen, som man seer dette at flee i en Vagt, hvis begge
Skaaler staae inde med hverandre, legges da paa den ene et
Lod, synker Staaten bestandig med Loddet og trykkes af dette
uophorlig: Eet af to tresser derfor altid ind, naar Krcefter-
ne trykke paa. Enten kan det, som staaer Trykningen imod,
- overvindes eller ikke. Der forste burde naturlig viis altid
skee, §♦ 4. i o. dersom udvortes fra forhindrende Aarsager ei
standsede Bevægelsen. Den storste Materie maatte da drives
fort og blive bevceget, ffiont uendelig langsom, af den mindste
Kræfternes Trykning, og saaledes vinde en Slags Bevægelse,
om intet uden Inertien stod imod. Saa tidt derimod nogen
anden Modstand haver Sted, da kan den sidste Tilfalde treffe
ind. En Trykning ttlintetgiores da af en anden imodsat og
ligesaa