Om Mekanikens alnündelige Grunde. w.
1. De trykkende kaldes hastiggiorende Kmfter, naar
deres vedvarende Virkning i en vis giver; Lid foraarsager i det
Bevægende en vis given Hastighed.
4. Pressionen selv, sommanogkalderdenabsoluteKraft,
ek derfor at ansee som noget virkende, der er Tingene selv ind-
vendigt, af hvad Aarsag det end kommer. Thi om end den ttyk-
kendeKraft virkelig bevages tillige med Modstanden, steer dog
Trykningen aldeles, som om begge hvilede, §. 16. Denhastig-
gierende Kraft derimod, er tøten at ansee som dennes Virkning,
i Henseende ttl Hastigheden paa et hvert givet Punkt af Mate-
rien. Thi Virknillgen af Pressionen deler sig over alle Mate-
riens mindste Partikler ensdan, §. 7. og driver enhver af
dem lige stark med mindre eller storre Hastighed udi samme Tid,
eftersom Pressionen eller den Tingene indvendige Kraft selv er
i sig storre eller mindre tik Man kan videre agte, at t de
tunge Ting er Pressionen deres Vegt, og at i Almindelighed,
saa tidr fom Jnertieme ere lige store, ere Pressionerne udi
samme Forhold, som de hastiggierende Krister.
§ . 17.
Kræfterne og deres Swrrclse funne ei sorsiaaes uden af Kræfternemaa
deres fulde Virkninger. Deres virkelige Vasen er oö ubekiendt. Modstandbe™
Fslgelig maa de dommes as den Modstand, som de kunne over-^^^ervm-
vittde i samme Tid, eller af den Drist, de kunne give een og
den samme Materie i samme Tid. Denne Anmærkning i
Henseende ttl Tiden er saa meget meet nodvendig, fom de
rrykkende Krafter i Naturen, der overalt soraarsage deri ide--