12
Ferste Forelæsning.
§. 16. . ■» >
ForstitKen imel- Ester at have betragtet Lovene af Bevægelsen i den srm-
LkKræfter^De pleste Tilfalde, bliver det nodvendigt, at giere sig en Tanke
^»irfeVmcbom det, hvorved den bliver tliveyebragt i Naturen.
en virkelig Be- Nemlig i) denne sidste bruger dertil ikke uden een af to
imcllem dsde og Maader, thi enten meddeles Bevcegelsen ved Ting, hvilke
K^man^ort Henseende tit den Virkning de iverkscrtte, selv ingen Beva;-
sbgqisrmdel)a:6elfe have, og font for et Sieblik ingen kiettdelig Bevægelse
Kræfter. foraarsage; eller og ved Ting/ som forandre andre ved deres
virkelige Bevægelse, saa at, saa tit som Modstanden er ovek-
vindelig, en kiendelig Bevcegelse i et Gieblik bliver frembragt.
De forste kalder man trykkende Krcrster og deres Dirkning
en Trykning etter Presslon. De sidstes Virkning derimod
forklarer man ved de Ord at stede og at flaae. Disse ere
de to store Hoved-Maader, hvorpaa der virkes i Naturen; i
det mindste kiende vi i det Materielle ikke andre, og alt lader
sig deraf forklare i Mekanik. Man kalder, saa tit som man
seer alene paa Tingenes Beqvemhed i og Dygtighed Li! ar
virke, de forste eller de trykkende Krcrster dode, de sidste
eller de stedende, levende Krcrster. Vi finde i det folgende
Leilighed til at vise begges sande Forstiel. De saa kaldte tryk-
kende Krafter ere i Natmens Forklaring, som tidest de vig-
tigste, hvorfore vi og her forst ville ved dem scrrdeles opholde os.
Man seer imidlertid 2) at de begge ere bevcrgende
Krcrster, thi man forstaaer i Almindelighed under dette
Navn alt, hvad der kan foraarsage og forandre Bevægelsen i
Tingene.
. > S'* ; Z.De