Om Mekanlkens alulLndelLge Grunde. 19
tobne Rum, eller fom Inertien multiplicere med Hastigheden.
Thi en Krafts som yttrer sig i en udelelfg eller uendelig liden
Tid, kan ikke tsnkes, at meddele sin Modstand en storre Ve-
vcrgelse i Ellden end L Begyndelsen af denne Tid.
Med de levende Kræfter derimod, eller de, som virke
ved Stod, er det noget andet. Man kan om dem ikke sige,
naar de end virke udi samme Tid (ammen z at den Bevagelse,
som de meddele deres Modstand, er ubi Begyndelsen og En-
den af den Tid, der virkes i, den samme; ffiont vi i det fol-
gende ffulle faae at see, at Stodet meddeler sig i en'overmaa-
de liden Tid. Thi Virkningen formindffes idelig, alt som
den meddeles, og der er desuden en anseelig Vanffelighed i
at sarmaenliqne disse Krysters Virkning i Henseende til den r
samme Tid.
Saa deraf sees, at man altid vel maa diere Forffiel
imellem, hvad man i Kræfterne kalder Trykning og Stod, eller
Pression og levende Kmfter.
§. 27.
I Anledning af det, font i denne Forela-snittg er blevet, Be'vageisens
toft om Beva-gelftii, kunne vi fast ikke foröigaa at tore
det her stevvanlige Spcrsmaal, hvori at Bev<rgrlsenö
rebe bestaaer. Der stol da ikke meget kil at fte, at, nanr
Legeme er i Bevagclse og stodcr an paa et andet, virker det
paa dette ander ikke alene med sin Hastighed, men endog med
sin hele Masse, fordi Bevagelsen er lige forveelt over alle
Materiens Dele, saa der er den samme Fart i enhver Parti-
C 2 kel