i8
Forste Aorelcrsning.
§- 25. -
Og atter igien : Krasteme ere altid lige store, saa tidt
som de Jnertier, eller den Modstand, som de bevare, ere af
Storrelser, hvilke ere de Rum forkeert-viis proportionette
igiennem hvilke de i samme Tid af disse Krafter bevæges.
§. 26. <
Agt som he d. Af den Lighed TwR = /Mr kan enhver, font er nok
ftm behoves, i _ ,, . ,
at stille Kræf-lidet ovet i Wgttattonernes eller Lighedernes Oplosning
andre/naae-dei Proportioner, ved at fætre snart M = snart r = R,
Swbft,f fom °* f* Enhver, siger jeg, kan giere sig mange flere Regler, som
de meddele de et ere unyttige, men vi ville ved dem ei opholde os, for at agte,
at denne Regel er almindelig for alle Krcefters hele Virkning.
Vil man derimod domme Kræfterne af de Hastigheder, de for-
aarsage; da er det klart, at siden i den eensdanne Bevagelse,
naar Tiden er den samme. Hastighederne ere som de igien-
nemlobne Rum, §♦ 12. 2. saa tit da, som man kan betrag-
te den hele Bevagelse fra Begyndelsen af Tiden til dens Ende
som eensdan, kan man ligesaavel sige, at Krysterne ere un-
der sig i Forhold af Inertien mulriplicert med Hastigheden,
som at vi §. 24. have sagt, at de ere under sig, som Inertien
multiplieert med det igiennemlobne Rum. Thi imellem begge
Forhold er da ingen Forffiel.
Da derfor Pressionerne altid tankes, som at ffee i en
uendelig liden Tid §.18, saa kan man altid uden Forffiel,
om Tiden er den samme< sige, M disse saa kaldne dode Kraf-
ter ere under sig som Inertien multiplieert med det igiennem-
lsbne