488
Femtende Forelæsning.
Wki 9
262.
Aarfagen til Saa klart/ som dette synes at vcere, naar man fra den-
tili*
ye Vurdering, ne ene Side af betragter Forffiellen imellem de dode og leven-
de Krckfter, saa mange Vanffelighedec haver man dog der-
imod forefundet, naar man fea andre Sider af betragtede
disse adskillige Krcesterö Maal; saa det ikke er at undre, om
de storste Mestere i Videnffaben have vcrret uenige under sig i
at bestemme disse Krckster. Tvistigheden desangaaende er og
virkelig blevet fort med en Slags Heftighed iinetfem de En-
gelffe Geometrer, som fuldte den store Nenton paa den ene, . >
og de fleste andre europaisse, som fuldte den berømmelige
Leibnitz paa den anden Side. Denne sidste var den forste,
som paastod, at de levende Krafter vare som Massen eller
Marertens Mamgde i Hastighedens Quadrat, imod at Neu-
totrianetne bleve ved at maale dode og levende Krcester paa
en og den selvsamme Maade, hvilket i Begyndelsen kom i scrr
deraf, at man fandt stor Vanffelighed t at troe, at en Tings
Krcrfter kunde beroe paa noget andet end paa Hastigheders
simpel hen betragtet og paa Materiens M<mgde.
MW-
Men dette var virkelig at betragte denne Sag alt fer
lo-lig og oven tjen. Fordi, faa l«nge Pressionen er elementar,
er det alene tydelig sandt, at den hele Kraft er som Massen i
Hastigheden, thi da er dette sidste nodvendig ben virkende
Krafts hele Virkning. §.23.26. Men saasnart som Hastighe-
den blev endelig, var det ikke tengere lige saa klart, at Ha-
stigheden