Om de levende Krcefter-. 487
ning, hvilken foraarsages i en uendelig liden Tid af de ha-uendelig store
stiggwrende Kraster; af hvilken Virkning aldrig kan folge
uden en uendelig llden og »Uendelig Bevcegelse, hvilken naarx'cubvutd< Oetu*
derfor ansees som flet intet, kaldes Virkningen «Uendelig eller
dod. Saaledes glor en eUeste elementær Pression af
Tyngden ingen Uendelig Bevcegelse, men den giver Mate-
rierne eller Inertierne alene deres bestemte Vagt. Men no-
get langt andet er det, om de elementære Pressioner af Tyrig-
den blive uophorlig ved at virke paa en og den samme Mate-
rie. I enhver given endelig Tid bliver deres igientagne
Mcrngde da virkelig uendelig. Denne uendelige Mangde af
Pressioner tilveiebringer i en endelig Tid en endelig Hastig-
hed. For saa vidt fom en Ting besidder denne sidste, besid-
der den virkelig tet7 som ferst bor kunde tabe sig ved ligesaa
mange imodsatte Krcefter, som de for vare, hvorved at Ha-
stigheden blev tilvejebragt. Folgelig kan en saadan Ting ved
sin Hastighed tilmtetgwre en uendelig Mcrngde Pressioner af
Tyngden. Den maa derfor have en Kraft, som er noget
vendelig stort imod de elementare Pressioner af Tyngden at
regne. Folgelig bliver denne Kraft af en ganffe anden Art
end Pressionerne, eg da den Krast/' som de Ting besidde,
der bevceges med en endelig Hastrghed, kaldes den levende
Krast, saa er nodvendig den levende Kraft af en langt anden
Beskaffenhed end Pressionerne eller de dode Krcefter, hvor-
for man og strax burde have formodet, at den havde et an-
det Maal end disse sidste-
§. 262.