486 Femtende Forslcesning.
Sammenhcrng med andre TmL; eller og, naar de virke paa
Inertier, der have en ufrie Bevægelsefordi ve sinde Mod-
stand , saaledes, som vi have betragtet Pressionerne udi
Va'gtstangen.
I den forste Art Bevcegelse er Pressionen den hastiggw-
rende Kraft multiplicere med Inertien, med et Ord den ha-
stiggiorende Krafts elementare Virkning. Den hastiggio-
renke Kraft cr iglen den, fom virker enödcm paa alle de en-
kelte og mindste Dele af Materien, betragtede som aldeles
ensdanne under sig. Pressionen saaledes betragtet er egent-
lig, hvad man kalder den absolute Kraft eller Pression.
I den ufrie Bevægelse over Vcegtstænger derimod dommes
Pressionernes eller de dode Kræfters Storrelse, ei alene af
den hastiggiorende Krast multiplicert med Jnertren, saaledes,
Jom i den frie Bevcegelse; men af Inertiens eller Materiens
Mcrngde i Hastigheden, fordi en Materie, som virker imod,
gior unegtelig en Virkning, fmel proportionen dens Stor-
relfe, fom dens Hastighed; efter hvad udforligere er blevet
beviist §. 2Z og 24. Disse Pressioner kaldes derfor rela-
tive, fordi man i dem ei kan see paa den virkelige Drift, hvil-
ket! de hastiggiorende Krafter fatte Materien t, men alene
paa den, som i et sammenhangende System, Delenes og
Modstandens Beffaffenheder tillade at kunde iverksa'ttes.
§. 261.
KImidlertid kaldes alle Pressionerne dodeKrcefter, for-
sees som noget dl man i dem ei fter paa andet/ end dm elementare Virk-
ning,