22 Forste Tillæg.
Forste Til lieg.
Om Maaden/ at bestemme de haftiggiorende
Kræfters Forhold under sig.
§- i.
P-r mdv\r paa de i denne Forelæsning forklarte Sandheder fast alt det
Hoved - Lighe- beroer, som den hele hoiere Mekanik iqiennem bsr leaqes rit
den, Hvoraf de „ _
trykkende hastig- Grundvold t de forekommende Spsrsmaals Oplosning, faa kan jeg
ter^kunne^vur- undlade at anføre folgende for de,, fom ville gaae videre.
^res. Da ester §. s 6 i Forel. Trykningens Storrelse i en vis given
Tid bor domme- af den Materies Storrelse, som bevoeges, og af
Hastigheden, hvormed den, i den Tid Pressionen staaer paa, bevæges.
Videre: Da Trykningerne altid betragtes at ffee, som i en uendelig
liden Tid, §. i g. og fslgelig, som d- der ei kunne i samme tilveje-
bringe uden en uendelig liden Hastighed, saa sees; at om man kalder
en uendelig liden Deel af Tiden eller et dens Element dt\ er Element
eller en uendelig liden Tilvext af Hastigheden d«v; Pressionen eller
Trykningenp; Matenen, sotnffal bevæges, m; da bliver §. r 7. 2 6.
pdt = rød'V...
eller Presslonen multipliceret med det Aieblik den varer, er proportion
nert den Moengde Elementcer-Bevcegelse, som den itnidlertid bringer
til Veie. Man maa her nsdveudig betragte den hele Tid, hvori der
virkes, thi derpaa beroer Maalet af Pressionens hele Virkning, og
den hele elementåre Bevægelse. I denne uendelig liden Tid er ligeledes
de»