Kmsternes almindelige Beskaffenhed. 2;
Ven hele Virkning Bevægelsens Storrelse. Fslgelig bliver pdt den hele
Virkning af Pressionen, mdv (tødctø, og derfor
pdt = mdv
som :r den store Hoved-Lighed for Bevcegelsens Tilvexr i Almindelighed.
§ . 2.
Man kan detaf giere en Moengde Slutninger, forat dsmme Dem forkla-
res nærmere i de
om og ar sammenligne de trykkende Kræfter »nder sig, og i Henseende fornemmeste en-
til deresVirkuinger. Thi antager man Tiden df> i vores forrige Sat- Wtc ?*
king Pdt =s md-v > alrid fom bestandig, da er det klart §. 12.
2. at de i Uendelig fmaae Tider ved de trykkende Kræfter rilveie-
bragte Elementer af Hastighederne maa være fom de igiennemlobne
Rum, kaldes da et Element af Rummet, eller en dets uendelig liden •
Deel dy, da forandres den Forhold Pdt mdv til denne anden
Pdt = mdy,
hvoraf folger felgende Hoved^Slurninger, som tildeels og ere blevne
afhandlede i Forelæsningen:
a) At om i samme Tid ulige store Materier drives af trykkende
Kræfter igiennem lige store Rum, da forholde disse Kræfter sig til
hverandre, föm de bevægede Materier. Thi da dy og dt ere t denne
Tilfælde i Folge vores anlagne bestandige, bliver P = siden man
i en Forhold af foranderlige Sterrelftr alene haver at fte paa det for-
anderlige , og det bestandige hverken gisr ril eller fra i at domme om
Forholden.
U) Ere derimod Materierne, som bevæges, de samme. Da
ere i Sætningen, Pdt zzzmdy P og dy alene foranderlige, folge-
lig de i samme Tid trykkende Kræfter i samme Forhold til hverandre,
som de igiennemlobne Rum. g) Ere