Om Tingenes Sammenstod. 513
ud for Krcrfternes Virkning, igientage enten ganffe eller til-
deels deres forrige Sted og Orden, saa (kort som at Kraf-
ternes Virkning er forbie. I ovrigt indlade vi os her ikke i
at undersoge, hvad Krcrfter i Naturen der forvolde Delener
Sammenhang i de faste Ting, dette herchsrer til Physik, og
ikke til Mekanik.
§-28b
og ac Under den spitse Vinkel dac tilvejebragte levende Kraft
saa stor som ab\ forbi ab1 == ae1 -4- eb\ Saa man
seer, (it saa ridt som levende Kraster efter adffillige Direktio-
ner antages tillige at vcrre udi en og den samme Ting, da
om deres Direktioner stede sammen under en spitö Vinkel, tU-
veiebringe de en levende Krast, ftørre end de selv ere. Men
disse Kræfter kunde dog altid oplsses efter Kræfternes Paralle-
logram, ikke i lige store, men i ligegyldige.
6) Denne Paradoxie er paa sir storste, naar Vinklen dac er
mindst eller z= o. Thi da bliver ab zz: (adac) .
Saa at, om ro Kræfter der ere i en og den samme Ting, og
som virke ester den samme Direktion, foraarsage hver for sig
en Hastighed fom i. Da er den levende Kraft, de rilveie«
bringe, = 4. Ere de as dem tilvejebragte Hastigheder
som 2 og r. Da bliver den levende Krast = 9. 0. s. v.
f>. 7) Ligeledes, saa tidt som Kræfterne ftsde sammen under m
stump Vinkel dac (Taf. XIL Fig. 15.), er i Folge Paralle-
logrammets geometriske Egenffaber, Quadraten af Diagona-
len alene saa stor som Quadraten af den Linie, der tilkiende-
Ttt Siver