Om Tingenes Sammenstod. 515
skulle kunne lide Forandring af hverandre, og dette kan ikke
ffeei de fuldkommen haardeTmg, fordi deres Dele ei give
efter, saa ere samtlig de saa kaldte fuldkommen haarde Ting
ustikkede til al den Slags Bevægelse, som kommer af Tinge-
nes
tu 8) En Tvivl kan desuagtet her falde eftertænksomme Lcesere
ind, fom ganffe vist er afBetydenhed. Denne nemlig : At
endffient det forrige Beviis No. § og 7 synes at være uimod-
sigelig klart, saa synes det dog ikke mindre rigtigt og upaaiviv-
leligt, at, endffisnt i Fslge Reglerne sor Parallelogrammet,
hvoraf vi have udfort vore Slutninger i No. 5 og 7, uneg-
telrg folger, at den hele Hastighed efter ad bliver eb (Taf.
XII* Fig. 8 )> og den hele levende Kraft efter ad derfor som
eb , saa bliver dog desuagtet den levende Kraft efter ad ved
den Krafts ac Oplssning ikke uden ec" 4- ad , siden ac
~ ae -V* ec", og det synes at maatte være en Sandhed,
ar Kræfterne ikke kunne meddele nicer ester en Direktion, end
hvad de selv efter samme Direktion ere.
Men man maa agte, at endffisnt ved Oplssningen af ac efter
ad unegtelig ikke faaes meer end en levende Kraft ec\ naar
samme henssres til et Legeme, som ikke haver en allerede for--
udgaaende Beveegelse efter den Direktion ad, faa er dog
Sagen her en langt anden. Kraften ester ec stal giere, at
Legemet bevceger sig fort med en Hastighed som ec, efter den
Direktion ady da der allerede forud haver en Hastighed efter
ad som cb, Folgelig er det klart, at den nye Krast ester ac>
Ttt 2 som