Om Tingenes Sammenstod. 517
dring afStodet, fordi deres Dele i detOieblik, det staaer paa,
ikke uden overmaade lidet bevcrges. Foraarsager da benne
ringe Bevcegelse, at de springe eller revne; med et Ord, at
Delene fuldkommen gaae ud af hverandre, uden at henge
sammen, da kaldes desadvcmlig haardeTing, stionr al Er-
faring viser, at de henhyre ril de elastiffe. Thi derfor give
Me disse Ting, i det de springe, en Lyd fra sig, som beviser,
at deres Dele zittre under Slaget og bevæges. En Marmor-
Kugle, som falder paa et Marmor-Bord, belagt med tyndt
Vox, efterlader ikke efter Slaget i Voxel et ukiendelig Punkt,
men en Uendelig Plet.
Ttt 3 §. 282.
iragtet som Modstand bevæges igiennem ec , saa bliver den
bevagende Kraft, føm dertil maa anvendes, a. ec. eb« §.$-3.
4) Saaledes bliver den hele Virkning af den nye Kraft
efteL ec, som faaeS ved Oplosningen af ce = 2 a, cb. ce
a♦ ec\ Og da Kræfterne ere deres hele Virkning pro-
povtiouerte, faa bliver saaledes den hele levende Kraft ester
ae, fom faaeö ved Oplosningen af <ic udi ne og ec d« ec
-3- 2 s. cb> ce♦ §. 2 Z. 17«
5) Men desuden bliver den levende Kraft, som var udi
a for Opløsningen zs /?♦ a<£\ Altsia ere de virkelige leven-
de Kræfter efter ac og ad, naar derce fulde Virkning betrag-
tes, :zz.(kec" -V 2/z. cb. ce 4- a. ad' zzz: a. ab\ Hvoraf
fteS, at Beviser, tagne af de physiffe Aarsager, treffe fuld-
kommen Uld med de forhen givne i No. 5 og 7.