25
Dcn anden Forelæsning.
Om Tyngden, og de fra den nedstam-"
mende Hoved-Love i Naturen.
§. 33. -
saae, Hvistarede! i vores forrige Forelasning de Hvad Tyng-
trykkende Krasters almindelige Beskaffenhed. Den^B-g^'^
af dem alle, som vi i det narvcrrende bor ansee som mest be-
tydelig, er den vi kalde Tyngden: Den er, faa at sige, Livet
og Sielen i det, der henhorer til Mekanik, ligesom den er det
i hele Nature«» Men hvad forstaa vi Under dette Navn?
For desto bedre at forklare vore Tanker, ville vi kaste linene
hen paa Fig. 2., hvor den (Eivfd G H I forestiller os Jor-
den. Vi antage her det, som side»/ uden Sammenhamg med
det ncrrvarende, og uden Cirkel i at (Tutte, ssal blive beviist,
at Jorden er rund, og kan ansees som en fuldkommen Kugle.
Forestiller man sig en Materie enten int>en i Jorden, eller i
dens yderste Omkreds, eller over Jorden, som i A for Exem-
M da beviser al Erfaring, at dett bestandig trykkes ned imod
Iordens Middelpunkt T. Den ffiulte Krast, fom uop-
hlrrlig, naar og hver det er, trnkker Materierne ned
imod Iordens Middelpunkt, kaldes Tyngden. Den med-
deler derfor alle Ting t en uendelig liden Tid en elementair
D Hastig-