Øm Lovene for det frle Fald af Tyngden. 27
deres yderste Omsvsb eller den saa kaldte Superfice af Tin1 terienS Mæntz-
Akne. Derfor er det, at i et luftledigt Rum en Fieder og
Stykke Guld, eller det kälteste og det Tungeste falde lige
hastig ned ester, fordi alle Tingenes mindste Dele drives, hver
for sig, lige stark afTyngden. Dette kan ikke stee udi Luften,
fordi denne staaer meer det Lettere, end det under samme ud-
vortes Omsvob tungere, imod. Men da denne Sags nem
mere Undersigning henhorer egentlig til Physik, saa ville vi
her i fær deraf alene giore en Slukning, som vi i det folgende
overalt antage, at nemlig Tyngden giver Tingene en
Vcrgt, som er deres Materies Storrelse proportionert.
Saa Ting af dobbelt V<rgt have dobbelt mange Partikler, af
tredobbelt, tredobbelt mange, o. s. v. Dette kan ikke man-
gle ar vare, saasnart som Tyngden udover altid en indvendig
og ligedan Trykning paa Materiernes mindste Dele, og paa
hver af dem i scer, som om den ei stod i Sammenhæng med
de andre.
§. z6.
Denne vigtige Scrtning fortiener at giores saa tydelig
som muelig. Er er Pund Vox, som det sædvanlig antages,
2O gange saa let som et Pund Guld, saa er det klart, at det
og maa rumme og indtage 20 gange saa stor en Plads, som
et Pund Guld. Var nu Tyngden en Krast, der var Tinge-
ne udvendig og virkede alene omkring Peripherien, maatte
den hvert Oieblik drive et Pund Vox 20 gange stärkere ned
imod Jordens Center end et Pund Guld, thi Voxels Peri-
pherie, som den virkede paa, var 20 gange storre.
D 2 Folge-