Slutningen af Tingenes Sammenstod. 5 59
§. ZI2-
2) Maa man agte, at den relative Hastighed ved Sla- Dm relative
get heller ikke forandres. Man flutter dette let ved at sam-K^"
menligne dette Slags Hastigheder for og efter Slaget med de
forhen givne Vardier for Hastighederne §. 294.
Men for at forestille sig Sagen paa ben allerletzte
Maade, haver man alene nodig at forestille sig Bevægelsen
paa den nylig omtalte Fod, da strap sees, at ester Slaget
beroer den relative Bevægelse ikke paa Bretlets, eller om man
vil heller det, paa Tyngdens Centers Bevægelse, siden begge
Tingene udi denne Henseende bor ansees, som om de hvilede:
Deres Bevcegelse fra hverandre beroer alene paa de Hastig-
heder, med hvilke de bevcrge sig paaBrettet; det er paa de,
hvilke ere forkeert Viis proportionelle Materiernes Mangder.
Og da disse ester Slaget blive de samme som fob i de elastiffe
Tings Sammenstod, saa folger
2) At disse Ting bevcrge sig fra hverandre efter Sla-
get fuldkommen saaledes, som de bevagede sig imod hveran-
dre fer Slaget, saa at de derfor i lige Tider for og ester
Slager befinde sig i lige store Distancer fra hverandre.
b) Folgelig bliver og deres relative Bevagelse for
Hg ester Slaget aldeles den samme uden Forandring.
c) Videre sees; at Stodets Storrelse altid heroer
paa Materiens Storrelse i den Ting, som stoder an, multi-
plicert med den respektive Hastighed.
d) Folgelig kan deraf sluttes, hvor stark de elastiffe
sammenstødende Ting under sig sammentryktes og spendes.