Berns ved Forssg over Kræfterne afStedet. 571
1MII T n illlMM«———1 WI|lllfflOr **■———
r) En Tyngde P af 4 linjer blev loftet, som den burde, af
Kuglen G, naar sammes Distance fra Leeret var 6^ Tom-
me. Blev Hsjden sormindffet om J Tomme, sprang Ela-
stret aldrig los.
s) Var P 8 Unzer, blev ligeledes den Heide , som G faldt
igiennem, for at lofte L, 14I Tomme.
3) Vlev? tredobbelt, var Hsiden 2 Tomme.
Hvortil, naar legges Dybderne af Hullerne t Leeret, bleve
de hele Hsider paa det allernærmeste. 7. 14/^ 23^
§ . 329.
For at giere Udregningerne, maa agtes; at den hele Inertis af
Vegten, faavelfom af det der ligger paa Skaalerne, ffal bevæges ved
Stedet afKuglen O, foruden den Modstand afTyngden, der egentlig
loftes. Felgelig er Beskaffenheden her den selvsamme, som naar
^Taf. XI V. Fig. 3.) et hvilende Pendul BAc, som kunde svinge om-
kring A, blev stedt af en Kugle d med et direkt Stod. Thi man seer
strax, at forestiller Vegt-Bielken; 6 og c-SkaalernesJnertier; A
Hvile-Punktet; Kuglen, som stsder an. L Tyngden, som stal loftes.
§. 330»
Resten er intet mindre end vanskeligt. Thi anjeer man Stan-
ge« Bf fsrst som uden Tyngde, beheveS intet andet, end at flytte
Inertien B om til C, efter §. 155. K Kaldes fA, c. AB, d>
Inertien i C, c; i B, D. Da bliver den omflyttede Inertie udi C —C
l2iL — Imellem denne faaledes omflyttede Inertie
Cc ce 2