Tolvte Tillag.
57
§. Z28.
JnMnmentet er forbedret, beskrevet og meger vel udregnet af
S. Gravesande i hans Phyf.Elem Math. Tom. 1, Beskrivningen er
denne: (Taf. XIV. Fig. i.) AB er Vegt-Bielken; Skaalen L er
af Jern, den i M af Trcee, rund og udhulet til en Tommes Dybde.
J denne Hulning legges, naar Forssgene giores, blsdt Leer, hvis
Overflade skrabes af med en Kniv, faa at den bliver ganske horizons
tal. Distancen BM er nicer end tre Fod. Foden, Vegr-Bielken
ligger paa, sættes, som Figuren viftr, paa et Bord. I Pladen
D er en Krog, udi hvilken Kuglen G henges. Saa snart dette er
gi ort, sættes et Lod Qj>aa Skaalen L, faa at begge Skaaler staae i
Ligevegt sammen. Siden legges endnu paa L den Tyngde P, fom ffal
loftes ved Stedet af Kuglen G, naar Traaden klippes over. Men at L ikke
skal synke synderlig ved den paalagte Tyngde P, holder Armen, faasnart
fom Synkningen begynder af Jern-Arpien if Hvorfor og Ligevegten
»g begge Armenes horizontale Skilning, fsr Loddet z> blev lagt paa,
maa underssges over en anden Fod, end den her regnede.
Til Armen if er loddet en tynd elastisk Plade/^, hvilken, naar
den er les, ligger, som Figuren viser, i fg. Ellers holdes den i
i af en anden liden Plade, fom Henger fast ved Armen , den kan
derfor ikke forlade den Stikning//, med mindre at Armen A lofter
lidt i Veiret, da den ved sin Elasticire tager strax den Stikning fg*
Hvoraf man under Forssget kan vide, hvad Helfer at Llrmen A er
blevet löstet eller ikke, faa og om den ikke er blevet løftet formeget,
hvilket man erfarer derved, at naar Slaget om ganffe lidet formind-
stes, Elaftret fg da ikke springer Ud fra /.
Alt giort, som sagt er, bestaae S. Gravesandes Forseg udi
folgende: i) En