Om
de experimentale Beviis over Kræfterne af
Stodet/ og om det middelbare Stod.
§- 32?«
det foregaaende er blevet talt om de Forftg, font tte tlevne ubKjnin, af
giorte over Stedet, ved at lade Kugler og andre Legemer falde ninger,naar fal-
ned i blsde Malerier, hvis Dele uden Hinder kunde vig- for
va af det blive sammentrykte. I disse Forssg er ingen betydelig Vegtskaal, br-
Itutf med blsv
Vanffelighed, thi man kan af Hullernes Sterrelse lige frem flutte Materie.
til Kræfternes, fom altid findes at være under sig som Massen Multi-
plicere med Hastighedens Quadrat. De ældste Forseg derimod, som
til de levende Kræfters Undersogning ere blevne anstillede, have været
flioi't ved en Vegi af lige Arme. Paa den ene af dens Skaaler lagde
man Tyngder, og forssgte, fra hvad Horde at en vis given Tyngde
maatte falde ned paa den anden Vegtffaal, fer den fsrste kunde lestes
ganffe lidet ved Slaget. Men da Inertiens Bevægelse i den hele
Vegt her bsr tages under Betragtning, for at Udregne StsdetS Virk-
ning, saa kan man af de lsftede Tyngders Storrelse ei flutte sig umid-
delbar til den hele Virkning af de anstsdende Kræfter. De smaa
Vanskeligheder, som heri forekomme, ville vi i det felgende korte-
lig oplese.
€c tt
5- Z28,