Om Stedets Virkning. 591
Man seer let, hvorledes bette ligeledes kan vifts for det
Tilfalde, 6a A og F gaae imod hverandre for Slagel i Hen-
seende til Bevagelsen efter Perpendiklen D/.
§- 333-
Videre forstciaes let, ak ligesom i det lige Stod J»er- Tyngdens Cen-
tiens Center gik bestandig fort, Stodet uagtet, saavel
som efter det, i en lige Linie med en ensdan Bevcrgelse/ saa andres helle» ik-
ke ved disse
maa det og gaae ligeledes sort i alle Henseende i det fkieve Slags Sam«
Stod. Thi gaae de to Ting A og F (Tas XIII. Fig. 5.)moM
med en parallel og ensdan Bevcrgelse fort ester Ab og FG,
saaledes at i samme Tid Hastigheden udi A er Aa, og i F,
Ff, da maa og, om G antages at vcrre Inertiens Center af
A og Ej, saaledes, at F: A = AG: GF, dette Center i
Henseende til denne Bevcrgelse bestandig gaae fort med en ens-
dan Bevcrgelse fom Cc, i lige Tider; tf)i treffeS AF, af øg
bg ud til E, da bliver bestandig i lige Tider Aa\ ab og O:
cd og Ff: fg i den samme bestandige Forhold.
For saavidt derfor, (hvad heller det er i de haarde eller
i de elastiffe Tings Bevagelse,) de bevergede Ting gaae med
en Swe-Hastighed, som Aa, Ff, der et forandres i Sto-
det, (Taf. XIII, Fig. 4.) for saavidt er det klart, at Tyng-
dens Centers Bevcrgelse ei forandres. Men vi have forhen
feet/ at denne Bevcrgelse heller ei forandres, for saavidt som
de efter Perpendiklen DZ i lige Sammenstod flaae an paa
hverandre. Fe-lgelig forandres Tyngdens Centers Bevagelse
ved ingen af Delene, men drives virkelig (Taf. X11L Fig. 5»)
af