Om det eccentrisse Stod. 59;
ter, i hvilke de betragtes at henge rundt omkring, til hvad
andre man selv lyster og behager, saa at under de givne Be-
tingninger Virkningen af Kræfterne paa det hele dog bliver
fer og siden den samme. Kan man derfor allerforst antage, at
i hvad for et Legeme man end foretog sig, for i Henseende til
det at anstille de foregaaende Betragtninger, da kunne (en
saadan Omflytning af Jnertierne forst giott) alle de smaa
Dele det hele Legeme over ansees forø sammentrykte i et eneste
Plan, der gik igiennem alle Inertiernes Mes Tyngder-
Center. Saa man da i Steden for det hele Legeme kan tage
et eneste saadant Plan i Betragtning, i hvilket nemlig den
samlede Jnerties Modstand er den samme, som forhen i det
hele foresatte Legeme.
§. 336.
Er da (Taf. XIII. Fig. 6.) ABDECK et saadant Inertiernes for-
Plan, hvilket vi igien (om Flytningerne af Inertien betrag-
tede at vcrre giort som for, eller og at vcrre, som for er ble-
ven sagt, simpel hen muelige, for at kunde giores) ville be-
tragte som umaterielt/ undtagen i de Punkter A, B, D, E,
C, K, hvis Tyngdes Center vi antage at være udi M, imid*
lertid at vi ansee dem selv som at henge fast ved de umaten die
Linier AM, DM, EM, KM, o.s.v. Forestiller HQJ£>v
rektionen af Kraften, som ffal drive dette Plan, da siden
denS Virkning (hvad heller den er Trykning eller Stsd) er
gaaer igiennem M, er det klart, at samtlig Jnertierne faae
i fsrste SieM, i Henseende til deres ulige Afstand fra Q^
Ff ff ' ulige