594 Nittende Forelæsning.
ulige Ansted eller en ulige Drist til Bevægelse, saa at de staae
Ulige imod, og soge forst at bevcrge sig fra hverandre ester
rette Linier; men da Systemets Sammenhceng deri er hin-
derlig, begynde de at bevcege sig i Cirkulerr-Bevcrgelse, A fov
Ex. efter A«, D efter D/, E ester E^, K efter K*, o. s.v.
Centret til disse Vinkel-Bevagelser kan tages som i L* Fol-
gelig da disse Centttfugal-Krcefttr i alle Punkterne (om BMC
er en Diameter af Tyngden) drive BMC omkring paa begge
Sider/ saa er det klart, at det eecentriffe Stsd maa soraar-
sage strax fra ferste Sieblik af, at det hele System begyn-
der at rude om i Cirkel-Bevægelse, og Omrulningen maa
ffee om Tyngdens Center, siden i Henseende til det samtlig
Momenter af alle Centrifugalkrafterne rundt om maa staae
i Ligevcrgt med hverandre. (*)
$-337»
(*) For at forstaae Omveltnrngs Bevægelsen saa meget desto tydeli-
gere, behoves ikke at betragte sarmkig Jnertierne som omstyt-
tede til et Punkt, man kan betragte ethvert Element af Iner-
tien for sig som i Bevægelse, for at fte, hvad Forandring
det soraarfager i Henseende til Omveltnings-Axken; i Hen-
seende til hvilken man i sær maa agte, at den ikke under den
hele Jnerties Omveltning altid bliver uforanderlig, men at
den kan forandres og ligge fnart saa, snart anderledes i det
emruilende Legeme, hvoraf og alle de Vanskeligheder reise
sig, som i dette Slags Spsrsmaal kunde forekomme. Men
for at legge her de forste Grunde til denne Theorie, ville vi
alene