6oo
Nittende Forelæsning.
§- 338.
DM- to s««. Man seer i ovrigt, at disse to Hastigheder, den ene.
hverandre tikke. hvormed Tyngdens Center gaaer bestandig fort i ensdan Be-
vægelse , den anden, hvormed Delene rulle om Tyngdens
Cmter ligedan i enedan Bevagelse, mon feer, siger jeg, nt
disse to Hastigheder altiv kunde bestaae sammen i en og dm
samme Ting, uden at den ene forvirres, det er, hindres eller
hielpes af den anden. Man har, for at forestille sig dette end-
nu klarere og »dm alle forcgaaende mekaniske Grunde, alene
nodig at betragte den Sing, der har cn omrulleiide Bevcrgclse
om en Axel, der gaaer igiennem Tyngdens Center, som lagt
paa et Bret, der gik ført med Tyngdens Centers Bevægelse
i ret Linie, fremdeles at den paa samme Bret stod vertikal, og
rullede om sin Axel »ven al Hinder.
______________________________________________ Tret-
veltmngen altid ved omkring den tømme i alle Henseende ube-
vægelige Axel. Saaftemr derimod at vcd Skedet en For-
andring skeer, kan Bevægelsen fastsættes paa den Maade, som
vi nærmere ssulle forklare i nestfelgende Tillæg. Saafremt
derimod ar hastiggierende og idelig virkende Kræfter komme
til og bevæge Inertien, kan en Mængde Forandringer i
Axlene Bevægelse finde Sted, om man ei kan ansee Middel-
Direktionen af samlig disse Kræfter som at falde over Tyng-
dens eller Inertiens Center, for alene at drive den fort med en
fortgaaende Bevægelse. Disse sidste Tilfælde angaaende bor
eftclsiaaes I lift, de Ü Ac ad. de Berlin. An. 1740 ,p. 1 g
dec o wer te dun Nfiuv. Brine, de Me c an. parMr. Euler.