6oi
TrettendeTillstg.
Om
Tingenes Sammenstød/ betragtet for saavidt,
som Naturen t disse Handlinger altid iagttager
Reglerne for det mindste Tab af fine Krce ster.
§- ZZ6.
^blanr de adffiüige Regler, som i Mekanik kunne hielpe til de vig- Ar Naturen i
rige og vanffelige Sporsmaals Oplosning, haver man i
lige Tilfælde sogt ot betiene sig af en, fom ikke egentlig stammer net>?in^ af
sine kræfter er
fra mekaniske, men fra meraphyWe Betragtninger, og som bestaaer" inbirektPrin«
deri; at Jiaturen t al Bevægelse og i alle sine Virkninger, faa meget men som dog t
fom mudigt, zier de« mindst- Tab af Kr-chec og Virkning og alt
Resten lige, den mindste Forandring, for at komme til sin Hensigt.
Da alle inetaphysiske Grunde i Mekanik bor ansees soin fremmede, saa
er det heller ikke uden med stor Forsigtighed, at man deraf bor betiene
llg* Imidlertid kan denne Tanke, ret brugt, i en Mamgde Tilfælde hielpe
til let at udvikle ellers hsift vanskelige Udregninger, og vi ville vise,
hvorledes Naturen rettet sig ester denne Regel i alt, hvad der angcmer
Sammenstsdet.
337»
Vi have for seek §. 2 8 7-8- og Amn. p. 527 at Stodet forrettes Det iagttager
saaledes afNamren, saa de Kræfter, der staae Fare fer under denne Forret- 1 Sammen«
Gg gg ning^^'