r.'
J
602
Trettende Tillæg.
i
mng at forgaae, virkelig ere de mindste. Jeg siger, som ftaae Fetre for
at forgaae, fordi de ved Figurens Sammentrykning virkelig tabe sig i de
haarde og blode Ting bestandig, men ikke uden for er Aiehlik i de ela-
stiffe Tings Sanimensted. Dette mindste feer Naturen egentlig paa i
Stedet, nemlig paa det mindste Tab af sine levende Kræfter, og deraf
flyder, fom vi fer have feet, at disse Kratter virke i Sammenstsdct
fom Pressioner, eller at de levende Kræfter, saasnarl der handles om
deres Ligevegt i adffillige Ting, ber vurderes ester samme Maal fom
de dede.
M! E 'J
§. 338.
Ligeledes yaa en Denne samme Naturens Huusholdnmg altid at arbeide faa at
e^?n r^ske"ßge med mindst Bekostning giver Anledning til at afhandle Virknin-
^tyb' gerne af det eccentriffe Sted, og at bestemme dets Love paa en mang-
foldig let Maade, nemlig : Vi have i Forelæsningen i Almindelighed
viist, ar der eccentriffe StsdS Oplosning kommer an paa sirnttlig Jner-
tiernes Omflytning, men ti! denne Sags Iverkftrttelse finder man ved
at flutte paa ovensagte Maade et overmande let Hielpe-Middel: Alene
ak man forud iagttager, at vi her betragte alene der Tilfælde af eccen-
triff Stod, da Inertierne antages som ot være elastiske, uden Tyng-
de, og i hvilket, at Stedets Direktion desuden gaaer igiennem det
Plan, udi hvilket er Inertiens Center, imidlertid at der tillige selv
er perpendikulær paa Omveltnings Axlcn; paa det at dennes Skilning
ved Stedet ikke ffal forandres, om de anftsdende Legemer enten begge
eller et af dem alene velter sig om en Axel, fer Stedet ffeer. Thi i
dette Tilfælde seer man let af vores forhen sagte i Anmerkningen til
§. 336, No. 6. at Centrifugal - Kræfterne da intet Moment saae i
' Henseende
il
i