Neglerne om Tingenes Sammenstod. 603
Henseende til Tyngdens Center. Med et Ord, vibetragte alene del
Tilfælde, da Omveltnings-Axlen ved Stsdet ei forandres.
Nemlig (*), saasnart som Stedet ester (T.XIU.F. 6.) hvil-
ket vi i fsrste Hieblik ville ansee som en simpel Pression, og sætte pcrpen-
dikulcrr paa dm Linie BMC, der gaaer igiennem Tyngdens Center; saa-
snart söm dette Stod begynder at virke paa det hele Systeme, da be-
Hynde samtlig Jnertierne at staae imod med Kræfter, som i et hvert
Punkt af Inertien ere proportionate med de fmaae 'Duer ! )/, 1
Kn, Km, o.s.v. fem i lige Tid beffriveS, nemlig i det ferste uende-
lig lidet Ansteds Gieblik. Men disse Buer ere proportionerte deres Halv-
Diametrer, hvorpaa de ere perpendikulcere, og disse Halv-Diametrer
maa regnes fra det Punkt L, om hvilket samtlig Jnertierne i fsrste
^sxblik ssge at bevæge sig, saa de blive som de Linier EL, KL, l)L,
AL, o. s. v. Følgelig kommer alt an paa at bestemme det Punkt L,
som i fsrste Aieblik Inertien seger at rulle om, eller i Henseende til
hvilket dens Drist efter QH ophæver Pressionens Drift efter HQ
saaledcs, at det Punkt L i det forste Kieblik af Stedet med Ret kan
anftes fom et Punkt, der hvilet. Thi for dette Punkt er bekiendt-
giort, ere Inertiens Kræfter i at imod ubekiendle, og for de
blive bekiendte, kan Materien ei flyttes om.
§♦ 339-
For derfor at bestemme dette Punkt, haver man antaget, at der Hvorledes der
_ T ~ Pllllkt fan be»
maatte være det, fra hvilket om den hele til det Punkt \ eller stemmes, om-
flyr-
(*) See Commentary Metropolit. Tom, IX. pag. l89« DtwiL-, betnoulli \^j
de Percujf. Exc.
Gg gg r