6c>4 Trettende Tillæg.
,“tr^ ^---d-Jn-ni-s Kr-rsi-r bleve b-r.gned-. Modstanden afJn-rii-n imod
Eksd Jnmi-l-Kraften i Q(Fult>e v«re de« mindste imod den, fom kunde komme af
"traSe.t,<3nn6<<8ie ant,t< ies(i8' Punkter, omkring hvilke Inertien kunde ftge at bt=
v«a«(ia, af Aarfag, at tet Punkt, fom ved sin Jnertie ikke staser
imod, l'svKgks heller ikke, §. I I.F. Hvorafdct naiurlig Nkiatte falde
»ed, at uden Tvivl bl-« dette saaledes fegte Punkt L Svinget- Cen-
tn, fordi vi saavel i Henseende til Stedet, som Svinget, h-w- seek,
«l dene Punkt var det, som bevægede sig altid med en fuldkommen
Friehed. Man seer desuden let, at uagtet gelgen, efter vo-
w« f°rhm sage-i Anm-rkning-rm til § 329 maatte blive, at efter
S'kd-t d« h-l- Legeme maatte faae decks e„ fortgaaenbe Bcvi-gclse,
hvis Hastighed »ar Hastighed,» af Tyngdens Ccmcr; deel«, at alle
de enige Dele afIncnien maatte rulle om dene Lenker med en Vinkel-
Bermgelse, (aa maatte ikke destomindre for det Aicblik, Stedet stod
xaa, et Piwkl kunde findes i eller uden for Legemet, omkring hvilke«
som hvilende, stavel Tyngdens Center, fom alle de eurige Punkler
*f Inertien, kunde -nftcs fom at rulle om. Thi da Bev-rgelstn xaa
den ene Side af Tyngdens Ccmrr ffeer ester en imoifat Direktion af
Devagclstn paa ben and-n Side; faa maa ncdv,ndig i det forst- $)«-.
fclit af S'-d-, et Punkt gaae faa st-nk inwdM Be»--ge!ft, fiW
öft i denne Henseende kunde ansees som at hvile. Hvoraf Eg- fors
stå«", at del kommer paa et ud, hvad heller ar man betrag!,r for
et Sieblik alle Punkterne af Inertien, tillige imd Tyngdens Ccnier
selv at rulle om delle Punkt, elfer om man i stmmc Tid
Sv»S^i>8 C-mcr fom <it gaae fort med en reilincd Bev>rg,lse, iiuid-
lenid at alle de evrige Punkicr af Incnien velte ssg omkring del.
Mm