Om den zitkrende Bevægelse. 619
mu—.* «a**aeeeeew» z>MMm»aii«i«te»eeeiaiwasemBi»«aäM™weeeeaeeeeee™ee«eeeei
er det i scrr merkeligt, at den ikke strcrber at igientage sin forri-
ge Figur, da dog dette er just det, hvori Elasticiteten bestaaer,
og der saaledes; at saa Lidt som Tingene ere fuldkommen ela-
stiske, soge de just med de felvsamme Krafter at tage deres Fi-
gur iglen, som de vare, hvormed de bleve sammentrykte eller
spendle.
$ . 34i>
Ligesom man i den Tilfalde, da Krwsterne, som i PAfErfarirrg be-
og p spende de elastiffe Strenge, ere overmaade smaa, ersaa som de
merker til nogen Virkning af deres Elasticitet, saa taber deN sto^Äfte^
sig og plat og aldeles, om disse Krcester blive alt for store; saa mm se
det ikke er. Uden saa ridt som Krysterne, der spende dette bestræbelse,
naar de Kræfter,
Slags Strenge eller Snorer, ere afmaadelig Storrelse, at afhvilke de spen-
de kunne virke ved Elasticitet, eller ved at igientage deres Fi-u-e. mMi>t
gur. Hvoraf man fuldkommen seer, at Elasticiteten be-
roer alene paa Maaden, Delene i Tingene staae imod
hverandre paa. Men da Dette,' for saa vidt Aarsagerne an-
gaaer, henhorer til Natur-Lardommen, ville vi ei dermed be-
fatte os i Mekanik, hvor vi alene have at see paa Bevagcl-
sens Love.
§ . Z42.
Er da U en saadan Streng, spendt af titborlige KrasterVirkninM p^
udi? og A hvilken vi her, for at betragte Sagen paa sit lette-^afmm2lig^
ste, vikle antage lige store; da om if en Krast boier Stren-
gen, saa den i Steden for at ligge udi Mc, nu ligges som res.
21 ii 2 bfi9