622 Tyvende Forelæsning.
den igien den samme, som den for var udi Fig. 8, etter/,
Fig. 7» Saa at Strengen Uc Fig. 7. maa derfor, dreven af
fin Elasticitet, blive ved at svinge en Mcrngde gange frem og
tilbage paa begge Srder af tø, og disse Sving, (som hvad
heller ve ere storre eller mindre i Udlob fra d, waa desuag-
tet ffee i samme Tid,) kunde aldrig hore opz om Strengen j
sin Bevægelse ingen Modstand fandt uden onrkring sig.
§. 346.
Denne Bev«- Deraf fees, at saa tidt som en saadan Streng engang
samme Att ftm bleven sat ud af fin Hvile udi Uc, F. 7. kan den siden ansees
Pendulernes. j-om Pendttl / hvis Lcrngde er som dc9 og hvilket bevckgee
sig frem og tilbage 1 en Mangde Sving fra / til F, og fra j
til f Folgelig er det og altid mueligt, baade at kunde be-
stemme et Pendul af den Lcrngde, saa det svinger i samme Tid,
- som en saadan Streng, og at udregne det Antal af Sving,
hvilken en saadan Streng bor giore i en vis given Tid.
§. 347*
Deri beroer Da den hele Pression i .1 eller /var, ester hvad vi allerede
paa Sn'engens
have sagt §. 343 — y ; kaldes da den Inrrtie, som i Sns-
SiuSmi''ren af samme stal bev-rges, M, .bliver den hastiggiorende
Størrelse.
Krast hvoraf sees: At hvad heller den Krast, som
spender Strengen, eller Strengens Tykkelse, eller dens Lamg-
de eller Udlobene fra d forandres; forandres altid tillige den
hastiggiorende og imod d drivende Kraft, saa man i enhver
nye