Om den zittrende Bevoegelse. 623
tipe Tilfalde maa ansee disse Penduler, som om de bleve drev-
ne af adskillige Kmfter.
§• Z48.
F^gelig kan man forklare, hvad vi her have for,
as det vi allerede have iagttaget t den ottende Forelcks-
ning §. 149. 150. at nemlig Tiderne, hvori lige lange Pen-
duler svinge, som drives af adffillige hastiggiorende Kreefter,
forholde sig som Qnadrat-Rodderne af disse Krcefter forkeert
tagne. Folgelig, om Tiden af Svinget kaldes T, bliver T
__ , /bM bM, 2
— i/eller = 1 . Men Quadraterne af Tiderne
cre og, naar ten hastiggiorende Kraft er den samme, som Lang-
Verne af Pendulerne §. 134. Forel. Folgelig er
* rpz _____ ^‘M MÅ"
1 2ÖF*
§ . 349.
Deraf folger, ot siden 2« intet gisr til Forandring i Hvorledes Ti-
Tiden af Svingene, fordi Bevagklftii (naar den hastiggio- («'
rende Kraft er den stimme) steer over siorre og mindre Udlob
fra d alrid i samme Tid; faa bliver bestandig, (i hvor meget
end at Strengene kunne vcrre adssillige udi Tykkelse eller i
Lcrttgde, og med hvad ulige Krcefter de end kunne vare spendte,)
. MÅ2
dog 1 —1^4 Kaldes Diamemn afStrengens Tykkelse v> da
ta2/,3 D b
(tM=D , felsdigT = -j-, ogT=^, hvoraf sees.
At