Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

64O T—T .... ' ■■«»■whiwwhwiiiiiiiih. iiii i-rr—nrriM 11 I I —Tin 11 ■ ii»»im——mni—iu—u»jj_u_ viguing fra den sinde. 43.44. Tyngdens Beskaffenhed paa store Distan- cer er som Quadraten af Distancen forfort. §. 45. ben frie Bevægelse af Tyngden cr en ensdan formeret Devægclse. §.46 — 48. i den ere Tiderne som Hastighederne, og de igicnnemlolme Rum sour Tidernes eller Hastigheder- nes Quadrater, naar Falder begynder fta Tingenes Hvile af. §.49. j samme Tilfælde kan med Hastigheden i Enden af Faldet i samme Tid det igiennemlob- ne Rum ro gange igimnemgaaes. § $0. De i enkelte Tider igiennemlöbne Rum forholde sig som de ulige Tal. 51 — 57. vises, hvor'edes Størrel- serne af Hastighederne og af be igiennemleöne Rum i Tingenes Fald kunde fin- des, det ene af det andet. Det andet Tillcrg indeholder en almindelig Theorie for Bevægelsen, og sammes Anvendelse til den retlinede i de fornemmeste enkelte Tilfælde. §•3 — 5. Almindelig Lighed imellem den hastiggiorende Kraft, Hastigheden oz Tiden. §. 6.7. Ligeledes imellem Kraften, Rummet og Hastigheden. §. 8. Hvad Kræfternes Center er. §. 9 — 14* Anvendelse af de forrige Ligheder til at finde Hastigheden i Sekltnder og Rummet i Fodder, naar den hastiggis- rende Kraft er bestandig. §.15 — 18. alt det forrige udfores ligeledes i Hen- seende ril Tiden, saavelsom Maaden ar betjene sig af Hsiden, der svarer til Hastigheden i Steden fsr Hastigheden selv, i sær naar man ikke seer uden paa Proportionen. 19. bestemmes Bevægelsen ved de bestandige hastiggisren. de Kræfter, naar Falder begynder med en viS given Hastighed. §. 20 vises Bevægelsens Beskaffenhed, naar Kraften er som Quadraten af Distancen fta Kræfternes Center. §. 21. Naar Kraften er som den Hside n af Distancen forkeerr tagen. §, 22. særdeles for det Tilfælde, da Kraftener som Distan- cen fta Centret, udi hvilken Bevægelsen altid bliver isokron, om Kraften <v den samme; og Tiderne af Faldet under sig som Quadrat-Rodderne af Cen- trernes absolut« Kræfter forkecrt tagne, naar disse Kræfter ere adskillige. §. 23. hvorimod Tiderne ere som Quadrat-Rsdderne af Distancernes Kubis, om Tyngden er somQnadraten afDifianeen forkcert. §. 24 — 27 vises Be- vægelsens almindelige Bestemmelse endnu i almindeligereHypotheser. §. 28 — 39 vises, hvorledes afDevægelsenS bestemte Beskaffenhed de Kræfter kunde fin- des, som foraarsage den. Tredie