Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

641 Tredie Forelasnlng. Den handler om Kræfternes Ligevagt under sig, og om Faldet over de ffraaeliggende Linier eller Planer. §. 58 — 69 afhandles Kræfternes Parallelogram, fslgelig Maaden at oplsse dem i andre ligegyldige, og i Steden for mange at gisre Brug iglen af m eneste. §. 70 vises, hvad det inklinerte Pl«n er. §. 71- hvad Deel af - Tyngden paa det virker, og i hvad Direktion. §. 72 — 82 bevises, at sat- vel Hastighederne, som de izienneinlebne Rum forholde sig i dette Fald, s X i Faldet efter Vertikalen, alene at den hastiggisreude Kraft ansees fom adskil- lig. Videre vises, at Bevcegeksen over Cirklens Korder er isokron» At Ha- stigheden i Enden af Faldet altid er den, som vindes ved Faldet, saavel igien- nem et Plans, som en krum Linies Holde. Tilligemed Tiderne- Beskaffen- hed af Faldet, 0. s. v. Tredie Tillcrg handler om Faldet over krumme Linier. & 30 vises af den almindelige Theorie for Bevægelsen det inklinertePlanS Egen- skaber i Tingenes Fald. §.31 — 33 bestemmes Kræfterne af Tyngden i Al- mindelighed over alle krumme Linier. §. 33 bevises, at i Falder over krum- me Linier over Krumningen i Hastigheden intet tabeS. §. 35 bestemmer i samme Hyvthese i Almindelighed Hastigheden. §. Z6. Tiden. §. 37 — 40 »nvendes det hidtil sagte til det enkeltt Tilfælde af Tyngdernes isotrone De vægelse udi Cykloiden. §. 47. 41 bevises det samme, i Henseende til smaa Cirkel-Duer, udi hvilke Bevægelsen er ligeledes isokron. §. 42 forklares den samme isokrone Bevægelse, i Henseende til alle andre dertil skikkede krumme Linier, og §. 44. under hvad Hypothese af Kræfter saa mange rette Linier, som man vil, kunde igiennemlsbes i den samme Tid. §• 45 — 47 viser Y)!aad«n at finde en Mængde synkrone Linier. §. 48 — 5° give- ligedanne almindelige Regler for alle Kræfter i Almindelighed, som de fra §.31 — Z6. 51 09 folg, vises, hvorledes man af Faldets givne Egenskaber, i Henseen- de til Rummet, Hastigheden eller Tiden, kan finde den krumme Linie, udi hvilken ar Bevægelsen skeer. Paa denne Maade findes Lighederne til ben saa , kaldte Linea Ifochrait, til den saa kaldte Paracentric». Oz endelig §.53 Mm mm vplsse-