Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

____________ ____________ 642 ■ ..__________— ___________ , oplofts dec ‘Probleme om Linien «f dtt hostigst« Fald »«d Httlp af d, isopen- metriske Methodik. Fterde Forelæsning. Der forklare- Az — 86. Experimentale Deviis ved Cykloiden over Tyngkens Love. Og 87 ligeledes Beskaffenheden af det hastigste Fald. §. 88 — 91 anfsres Vte-lerne'. for den ensdan forsinkede Bevægelse, tz. 92 — 97 Pendulernes Bevægelse saavel henfert til Cykloiden, som næar den steer i fmaa Cirkel- Buer, der ei overgaae 15 . Tiden af Pendulernes isokrone Sving, eller Oscillation, bliver til Tiden af Faldet igiennem Pendulets halve Længde, som Peripherien til Diametern. Pendulerne svinge bedre i smaa Cirkel - Buer, end imellem Cykloidal - Lameller. Tiden af en Tyngdes Fald igiennem Duen, er til en ligesaadan Bevægelse »p og ned efter Buens Korder, som 11 :14. Femte Forelæsning. Om Tytigdens Center. ^.98. Hvad Tyngdens Center er. Z Anmerkningen vises, at et saadanrPunke findes ikke i Legemerne, naar Tyngden er en bestandig Kraft, med mindre ar dens Direktioner tillige ere virkelig parallele. §. 99. følgelig La denne Hy- pothese her hos os kan amages, vises, hvorledes dette Punkt paa en meka- nisk Maade kan findes udi alle Legemer. 100—102 vises paa adskillige Ntaadrr, hvorledes Tingene altid hvile, naar Tyngdens Center ei kan be- væge sig. §. 103. At paa horizontale Planer de tunge Ting ei kunde falde om, naar Direktions-Limen af Tyngden efter Vertikalen falder over den tun- ge Tings Basis. De falde i dette Tilfælde heller ikke om over inklinerte Pla- ner, men glide ned efter dem drevne af en Deel af Tyngden. §. 104 vises, hvad Ting der lettest kunde falde om, og efter hvad Vinkel - Bevægelse. 105 bestemmes Tyngdens Center i Triangler. §. 106. i Cirkel-Styk« kerne. §. 107. t Cirkel-Snittene. i°8 hairdles om Sterrelfttls Center. Om Tyngdens Center i prismatiffe, pyramidale og kvniffe Legemer, i Scerdr« leehed handlcs om de af dem, svm ere rette. 109 og i den neden under friede Anmerkning forklares den Bevægelse, fom visse cylindriske Leg«mer kan- de stige med op ester Planerne, og bevæge sig af sig selv over de horizontale, h. 119.