Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

 646 1 (i !' og §. 120. at Henge-Punktet og Svingers Center indbyrdes kunde forbyttes, uden at det simple isokrone P.nduls Længde derved foralldres. §. 121 bevi- Neglen for^tgurerues Sving paa Siden. Deraf bestemmes videre Svin- getsCcrtter i alkcTttfælde. ibs. 12z. i Parallelogrammerne, h. 124 — 126. i Trianglerne, §. 127. i de stieve Figurer, D-b Hielp af de rette. §. 128. i Parabolen. §. 129. i Cirkel«Stykkerne og Cirkel-Snittene. §.131 bevises Reglen for Svingets Centers Bestemmelse i Legemerne i Al- mindelighed; men i Særdeleshed §. 132. iZZ. i Kuglerne. §. 134, j Ker- terne. h. 1Z5- » Cylindrerne. 1Z6. i parabolffe Konoidex. Den niende Forelæsning afhandler Central Kræfterne i den cirkulære Bevægelse. §. 162 — 166 forklares Central-Kræfterne udforlig, saavelsom, hvorledes Ha« stighedcn kan hæve Tyngden. 167 —169 anfsreö de letteste Forfsg, hvorved dcrre kan bekræftes. §. 170. 171 vises Forfficllen imellem Centri- petal- og Centrifugal-Krafttn. §. 172. begge ere Pressioner. §. 173 — 177 vises, at Centre-Kræfterne ere som Quadratrrne af Hastighederne bivi# kerte med Halv-Diametrerne o.s.v. §. 177.178 vifts, naar Central-Kræf- terne ere sour Diametrerne, og naar de ere som Diametrerne forkeert. §. 179. 180. at naar Hastigheden i cirkulær Bevægelse er den, som vindes ved Fal- det igiennem Ficrde- Delen af Diametren, da bliver Centrifugal-Kraften saa stor som Tyngden, og §. 181« at en Kugle derfor kan stydeS ud med en saa- dan Hastighed, at, om ingen Modstand var, den siden idelig sikulde blive veb at bevæge sig omkring Jorden. §. 182. lgz vises, med hvad Hastighed Maanen skulde kastes ttb i denite Drabants Distance fra Jorden / paa det at dm kunde ved Tyngden omkring samme bevæge sig paa samme Maade, fem nu »irkelig skeer. 184 forklares, hvad der i Almindelighed udfordres ti! at en saadan Bevægelse kan blive til i Naturen, som Planeternes. §.185 — 187 agtes, at Bevægelsen i dette Tilfælde er i Cirklen altid ensdan; vg iAn- merkningen, at faa tidt som Bevægelsen sseer i en Cirkel, forholder Central- Kraften sig til den naturlige Tyngde, sorn Holden igiennem hvilken Hastighe- den af Bevægelsen ved den naturlige Tyirgde krrnde vindes til Cirklens halve Halv-Diamecer. §. 189. 190 vises den almindelige Aarsag til den ueirku- lære Bevægelse i antzre krumme Linier, 03 §♦ rsr. 192. i hvad Hypochesec af