647
«f Hastighed Krcefterne blive som Quadraterne af Diametrerne forkeerr, og
hm disses Kubi. 193 forklares, for hvorvidt Central - Krafttrne beror
p<m Materien.
Det siette Titlcrg
ashandler dette udfsrligere.
rZ7- IZ8 vifts, hvorledes i Almindelighed i CirkulæEevMlft af de givne
Kraster Hastigheden kan findes, og §. i39 Tiden. §. 140« I4I* hvorle-
trs afOmlobs-Ti-erneCentral-Kræfterne kunde findes. §. 141 J45 for-
klares Pendulernes koniske eller hvirvlende Bevægelse. §. 145 — J47 be-
stemmes i den Hastighederne og deres fornemmeste Egenskaber. §. 148.149
ligeledes Tiden. §.150 — 153 forklares det Isokrvne i deres Bevægelse.
153 — 157. i hpgd Tilfælde Centrifugal - Kraften er saa stor som ryng-
den. Disse Sving stimmenligmL videre med Pendnlernes 0. s. v.
Den tiende Forelæsning
viser Nytten af Central-Kræfterne i at kiende ved deres Hiefp
de store Bevægelser og de store virkende Kræfter i Naturen,
h. 194 — 197 vises, at i den hele Jord er ikke en saadan Tyngde, som i denS
Dele, saa den paa denne Wtaade ei kan falde. §. 197 forklares Aarfagen
til de himmelske Legemers uophørlige Bevægelse udfsrligere, §, 198. 199
forklares de Regler, hvorefter ka« stutkrs, om Kræfterne ere cerrtrale, og disses
nedvendige Beffaffenheder. Hvilket endnu udfores videre med det didhen
horende fra §. 199 — 203.
Den ellevte Forelcesntng
beviser, at Central-Krcrftcme i N«ruren ere som Quadraten af
Distancen sorkeert.
204 — 207 bevises dette af Krile-Snittrnrs Natur. §• 2O7* 2°S* at af
denne almindelige Lov i Naruren Tyngden her hos os er «n Felge. §. 209.
at Jorden og akle Planeterne tynge imod Solens Center, ligesom ft runge -nag
her hos vs imod Jordens. 210. ar den Central-Kraft, som driver Maa.
nen, er den samme Tyngde imod Jordens Center, som den er, med hvilken
Tingene her hos vs falde. §. 211 forklares, hvorledes dec beroer paa Ha-
stigheden-